Dansk Standard

Dansk Standard

Dansk Standard udvikler og udgiver standarder, udbyder kurser og tilbyder rådgivning.

Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation, der tilbyder kunder at få indflydelse på udviklingen af europæiske og internationale standarder gennem et udvalg hos dem. De rådgiver og underviser også med udgangspunkt i standarder og best practices.

Vores løsning til Dansk Standard var nomineret til E-handelsprisen 2015 i kategorien "Bedste Ecommerce case".

Udfordringen

Dansk Standard ønskede en moderne webshop med integration til Microsoft Dynamics AX, for at kunne give de mange faste kunder en samlet oplevelse i kommunikationen med Dansk Standard uanset om kunderne bestiller via telefon eller elektronisk.

Webshoppen skulle basere sig på standardsoftware for at minimere udviklingsomkostningerne og have gavn af et udbredt system med indbyggede mersalgsmuligheder, statistikker og splittest.

Løsningen

Webshop løsningen til Dansk Standard er både en B2C og en B2B webshop, der ved log ind bl.a. viser kundespecifikke priser og rabatter samt giver overblik over abonnementer og overvågninger samt ordrehistorik.

Webshoppen har fået nyt design. Udover, at den er blevet mere indbydende at se på, er det også blevet nemmere at finde rundt samt at finde frem til den ønskede standard med en mere effektiv søgefunktion med avanceret filtrering.

Der er lagt vægt på at give et bedre overblik over tilgængelige standarder og håndbøger – samt hvilke sprogversioner og formater de findes i.

Derudover er der kommet en lettere købsproces, der i højere grad guider brugeren igennem købene i webshoppen.

Løsningen i fakta

  • Over 670.000 produkter og varianter
  • Standarder solgt til 26 lande i løbet af 2014
  • Integration til Dynamics AX, priser, ordrehistorik etc
  • Mulighed for at overvåge og abonnere på standarder ved opdateringer af disse
  • Se relaterede standarder og hvilke håndbøger disse indgår i
  • Information om køb af hovedstandard/tillæg direkte på kurven
  • Kunderne kan downloade elektroniske standarder
  • Optimeret søgning/filtrering
  • Mulighed for at købe flere elektroniske eksemplarer
  • Tilbud til brugeren om køb af fysiske eksemplar ved køb af elektronisk

Fordele ved integration mellem Dynamics AX og Dynamicweb

  • Undgår manuel håndtering af data og fejlindtastninger
  • Visning af kundespecifikke priser og rabatter
  • Modtager webordrer i realtid, der betyder hurtigere ekspeditions- og leveringstider
  • Replikerer priser og rabatsatser fra Dynamics AX, der gør det muligt at beregne korrekt ved forespørgsel på shoppen.

Teknikken bag

Webshoppen er udviklet på Dynamicweb og integreret til Microsoft Dynamics AX. Der er arbejdet intensivt med optimering og performance på løsningen, samt strukturering af visuel information, så det giver et overblik over de muligheder, der er på køb og fx overvågning af en standard.

For at imødekomme brugernes behov og øge brugeroplevelsen på tværs af forskellige platforme, desktop og mobile enheder er løsningen opbygget i responsive design.