Nye regler for ejere af B2C webshop

Nye regler for ejere af B2C webshop

28-01-2016

Den 15. februar træder de nye regler om det Europæiske klageråd ODR (Online Dispute Resolution) for alvor i kraft. Egentlig trådte reglerne i kraft d. 9. jan 2016, men ODR´s website er blevet forsinket, og virker først fra 15. februar 2016. 

ODR, som drives af Europa-Kommissionen, har til formål at give forbrugere bedre mulighed for at klage direkte til en virksomhed, der sælger varer eller tjenester på nettet. 

Dette giver alle webshop ejere, der sælger produkter til private, godt 14 dage til at efterkomme reglerne.

Men hvad siger reglerne helt præcist?

Reglerne siger, at alle virksomheder, der sælger online til forbrugere

  • via en webshop
  • ved at afgive et tilbud via e-mail
  • eller via en online markedsplads

skal have et link til den nye klage platform, dels klart og tydeligt på websitet og dels i handelsbetingelserne.

Yderligere skal forbrugerne oplyses om, at ODR platformen kan anvendes til behandling af en klage.

Hvis virksomheden udsender tilbud i en mail direkte til en forbruger, skal mailen ligeledes indeholde et link som dette til ODR platformen: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Hvordan fungerer det?

Forbrugeren kan klage på sit eget sprog, da platformen oversætter klagen til sproget i sælgerens land. Hvis virksomheden får en henvendelse via ODR-platformen, skal man gå ind og oprette sig som bruger. Derefter kan man læse klagen og vælge, hvilken udenretlig klageinstans, der skal behandle klagen. Det kan fx være Center for Klageløsning (Forbrugerklagenævnet). Når man har valgt klagenævn, bliver klagen videresendt dertil.

 

Nye regler for ejere af B2C webshop

Vi sikrer din shop

Vi har taget forholdsregler og forberedt os på at implementere dette hos vores kunder, så de trygt kan fortsætte med det, de er bedst til, nemlig at drive deres forretning.

Har du endnu ikke fået implementeret de krævede ændringer på din webshop, så hjælper vi naturligvis også dig. 

Kontakt os på tlf.: 61 66 77 99
eller
Skriv til os på: info@smartpage.dk

SMARTPAGE Support