Dynamicweb

Dynamicweb

Én samlet platform til alle dine digitale behov

Dynamicweb giver dig Content Management, Ecommerce, Online Marketing og Integration i én samlet platform. Det samler dine data og gør det muligt at levere personaliserede budskaber gennem alle online kanaler.

Dynamicweb giver mulighed for udvidelse og samling af alle eksisterende webløsninger. Du kan nøjes med at vedligeholde din online tilstedeværelse i én platform, og samtidig opnå synergi ved eventuelle tilpasninger eller nyudvikling. Hvis det fx på sigt er ønskeligt at give virksomhedens eventuelle andre sites sit eget web-univers, så kan dette indgå som en integreret del af løsningen, hvilket betyder, at al funktionalitet kan benyttes/genbruges på tværs af sites.

Dynamicweb er en udbredt og fuld skalérbar standardløsning med omfattende funktionalitet, der kan tilkøbes som moduler i stedet for at skulle udvikles specielt. Overordnet er løsningen bygget om CMS-systemet, der er koblet sammen med webshoppen og kommunikationsværktøjet Online Marketing Center for fokus på øget salg, statistik på tværs og en positiv øget brugeroplevelse. Sidst, men ikke mindst er der rig mulighed for at integrere med diverse administrative systemer med henblik på at automatisere processerne.

Fremtidens onlineplatform, der er på forkant med udviklingen

Hertil kommer, at der er et fyldestgørende roadmap for onlineplatformen, der tager højde for hele tiden at være på forkant med den teknologiske, salgs-, kommunikations- og marketingmæssige udvikling. Hvilket betyder langt mere integration og login med flere af de sociale medier, så også vedligehold og push af updates samlet set kan ske direkte fra onlineplatformen. I dag er der fx integration til Facebook, Twitter og LinkedIn med mulighed for at lave sine egne koblinger til eksterne systemer. Der er desuden mulighed for personalisering af indholdet og en endnu mere målrettet identificering af eksisterende og nye målgrupper baseret på brugernes adfærd.

Internationalisering og udrulning af multisites

Dynamicweb understøtter internationalisering og udrulning af multisites, som er med til at sikre tilstedeværelse på det globale marked. Dynamicweb er bygget til at håndtere mange typer udfordringer.

Du kan have flere sprogversioner af dine websites i én løsning eller flere websites i samme løsning med individuelt design.

Ud over sprog tager platformen også hensyn til andre lokale faktorer, f.eks. fragt, valuta, betalingsgateways, moms og juridiske anliggender. 

Derudover er der indbygget en avanceret rollebaseret brugerstyring.