tilbage
scroll ned

10 ting du ikke vidste om Black Friday Vidste du at Black Friday også kaldes for ’Brown Friday’? Og at 10 mennesker er omkommet i jagten på de gode tilbud?

10 Facts om Black Friday

#1 Brown Friday 

Black Friday er ikke kun en travl dag for webshopejere. Al den gode mad fra Thanksgiving, der finder sted dageen før, betyder 55 % flere opkald til de amerikanske VVS’er. Derfor bliver dagen også kaldt for ’Brown Friday’.... 


#2 Black Friday ændrede Thanksgiving tradition

I 1941 blev Thanksgiving datoen ændret fra den sidste torsdag i november til den 4. torsdag i november. Det skyldes at den sidste torsdag i november i 1939 faldt på månedens sidste dag og derfor blev detailbranchen nervøse for, at det ville påvirke og forkorte julehandlen.


#3 Black Friday er en dødelig affære

Jagten på de gode tilbud kan være dødelig. I USA er der siden 2006 registreret 10 dødsfald i forbindelse med shopping på Black Friday og 111 tilskadekommende. Du kan følge med i antallet af dødsfald og skader på Black Friday på siden Black Friday Death Count.


#4 Thangsgiving-sygen spreder sig

I USA giver mange skoler og virksomheder i dag de ansatte en halv eller hel fridag, da de typisk alligevel melder sig ”syge” og aldrig dukker op. Dette fænomen er blevet døbt ’friday-after-thanksgiving-itis.’ 
 

#5 Amerikanerne er beruset når de svinger dankortet

Ifølge en undersøgelse fra 2009 er 12 % af amerikanerne påvirket af alkohol når de svinger dankortet på Black Friday.
 

#6: Navnet ’Black Friday’ stammer fra 1800-tallet

Navnet 'Black Friday' stammer oprindelig fra et børskrak i 1800-tallet og er senere blevet brugt til at beskrive den største shoppdag.  

I dag henviser 'Black Friday' også til de røde tal i regnskabet, der på denne dag bliver vendt til sorte tal og dermed et overskud i regnskabet. 
 

#7 Philidelphia cops døbte dagen ’Black Friday’ 

Selvom navnet 'Black Friday' oprindelig er fra 1800-tallet, blev det først brugt til at beskrive shoppedagen i 1960'erne af det Philadelfiske politi, der var frustreret over den voldsomme trafik og smog de mange shoppe-glade amerikanere var skyld i.

Navnet blev dog første rigtig taget i brug i 90’erne.
 

#8: Hent dine pakker hurtigst muligt!

Sidste år eksploderede onlinesalget i Danmark og det kunne især pakkedistributøren GLS mærke med en stigning på 60 % i pakkeposten. Det betød at kunderne ekstraordinært blev bedt om at hente deres pakker hurtigst muligt. 
 

#9 Største shoppedag nogen side

Black Friday bliver ved med at slå rekorder og i 2017 endte Black Friday ifølge Nets med en samlet omsætning på 2,117 mia. kr. - alene i Danmark. Det svarer til en stigning på 5,8 % fra 2016. 
 

#10 Black Friday er truet

Den danske kalender er efterhånden fyldt af amerikanske mærkedage, men nu sætter Fjernøsten også sine spor. Det sker når den kinesiske shoppedag ’Singles Day’ indtager den danske detailbranche søndag d. 11. november.

Dagen startede i 90’erne som en anti-valentinsdag, hvor singler forkæler og fejrer sig selv. I dag er det blevet en online shoppedag i det meste af verden.  

I Danmark så Singles Day dagens lys i 2017 hvor Elgiganten tog konceptet til sig. I år er flere større kæder hoppet med på bølgen.