B2B virksomheder bør også sælge digitalt

Online salg er relevant for alle virksomheder - også din

Online salg er relevant for alle - også for B2B virksomheder. Ikke mindst i disse pandemi-tider, hvor mange kontorer er rykket hjem. Man hører bare ikke så ofte om succeshistorierne. Udviklingen af B2B online salg er dog markant og forventes at stige yderligere indenfor den nærmeste fremtid. Med afsæt i DI's Handelsanalyse  responderede 750 danske B2B-indkøbere på spørgsmål omhandlende digitale indkøb. Resultatet var meget interessant.

B2B indkøbere foretager således betydelige ad hoc indkøb online og over 80% af disse indkøb foregår via webshops. Og de digitale indkøb fortsætter, også selv om man ikke kan møde ind på sin sædvanlige arbejdsplads. Det er især fremstillingsvirksomhederne, der løber med stafetten, når det kommer til digitalt salg.  

Hvad kan B2B virksomhederne opnå ved online salg?

De digitale salgskanaler er meget efterspurgte, da virksomhederne ofte ønsker at optimere indkøbsprocessen og spare tid. Denne tidsbesparelse sker både i forhold til, at indkøberen hurtigt kan gennemføre et digitalt køb samt fordi det er lettere at sammenligne priser. Desuden er hurtig levering også et vigtigt salgsparameter for indkøberne. Af de adspurgte B2B indkøbere svarede 82% således, at de foretog indkøb gennem digitale kanaler.

Undersøgelsen viser hermed, at virksomhederne på B2B-markedet opnår en salgsmæssig gevinst ved at gøre det muligt for professionelle kunder at indkøbe via en webshop - også selvom det indledningsvist kan være kompliceret at satse på online handel. Eksempelvis fremgår det, at 2 ud af 3 virksomheder, der har anvendt online handel i over 10 år, i høj grad har fået udbytte af deres online salgsindsats

Hvad og hvor indkøber virksomhederne digitalt?

Virksomhederne indkøber specielt varer til internt forbrug. Hele 73% af forbrug indenfor computerudstyr, kontorartikler og lignende indkøbes online. Yderligere handles varer, som er en del af virksomhedens produktion, digitalt. Denne post opnår en andel på knap 50%, hvor produkter såsom råvarer og halvfabrikater er centrale. Ligeledes indkøbes varer til direkte videresalg til forbrugere eller andre virksomheder, serviceydelser, rejser og andre tjenesteydelser. 

E-eksport: Et uudnyttet potentiale

Den vigtigste barriere, som virksomhederne fremhæver, er manglende viden samt økonomiske ressourcer ved indførelsen af digitale salgskanaler. Yderligere er det ifølge 42% af virksomhederne en udfordring at få rekutteret medarbejdere med den rette digital viden. Dog opvejer mulighederne langt udfordringerne - både af hensyn til indkøbernes digitaliserede indkøbsvaner samt den enkelte virksomheds potentiale for digital eksport, hvor helt nye, internationale markeder åbner op for nye muligheder.

Bliv fundet på nettet, når Indkøberen laver research

Hvis jeres virksomhed ikke allerede har online salg, bør I, baseret på ovenstående, overveje de mange fordele nøje. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at være online, når indkøberne søger inspiration i indkøbsfasen. Indkøberne bruger således nettet til at undersøge potentielle nye leverandører. Ifølge DI Handel researcher 69% af indkøberne online inden de foretager et offline køb. Dette angiver, at til trods for at virksomhederne måtte vælge ikke at indkøbe den specifikke vare på nettet, vil det stadig være centralt for jeres virksomhed at være en af valgmulighederne, når indkøberne søger information. Prøv en demo her, og se hvor nemt det er, og hvor godt et overblik der er over både produkter, ecommerce og marketing. 

Har I styr på SoMe?

En væsentlig del af online salg er online markedsføring.

Et af de mest anvendte begreber inden for digital markedsføring i nyere tid er SoMe marketing. De sociale medier har gennem årene fået en større indflydelse på hverdagen - også for virksomheder. Uanset hvilken virksomhed eller målgruppe du har, vil SoMe have relevans for dig. De sociale platforme skaber nemlig vigtige marketingkanaler direkte ud til potentielle kunder. Gennem ads, remarketing samt deling af webindhold øges muligheden for at målrette markedsføringen mod specifikke kunder, og skabe et øget kendskab til dine produkter for forbrugeren.