Udskyder håndhævelsen af
stærk kundeautentifikation Godt nyt til de webshopejere der endnu ikke er klar til kravet om stærk kundeautentifikation.

Reglerne træder stadig i kraft, men..

Finanstilsynet har valgt at udskyde datoen for håndhævelsen af de nye krav om to-faktor-godkendelse, også kendt som SCA (strong customer authentication), der oprindeligt skulle være håndhævet fra d. 14. september 2019. I stedet indføres der nu en overgangsperiode på 18 måneder, der sikrer at netbutikker ikke mister omsætning og at kunderne ikke bliver mødt af afviste betalinger. 

Finanstilsynes understreger dog, at reglerne fortsat træder i kraft d. 14 september 2019. Dette er bl.a. relevant for hæftelses- og ansvarreglerne i lov om betalinger i tilfælde af, at der ikke er anvendt stærk kundeautentifikation.

En overgangsordning

Finanstilsynet og Erhvervsministeriet offentliggjorde derfor torsdag d. 4. sep. 2019, indførslen af en overgangsordning på 18 måneder.

Det betyder at loven i praksis vil træde i kraft, men at Finanstilsynet først vil føre tilsyn med kravene efter d. 14. marts 2021.

Overgangsordningen sikrer, at virksomheder, der endnu ikke er gearet til lovkravet, ikke vil miste omsætning (og kunder) og at forbrugerne ikke bliver mødt af afviste betalinger.

Med udskydelsen følger Danmark nu trop i rækken af lande, der har udskudt håndhævelsen af kravene. Dermed undgår danske webshops at blive påført ulige konkurrence på betalinger og alle parter får nu tid til, at få teknologien og processen på plads.

En opfordring fra FDIH

Udskydelsen kommer på baggrund af en opfordring fra FDIH.

Opfordringen skyldes bl.a. at der stadig er mange uklarheder mht. hvordan SCA-reglerne skal tolkes, da den europæiske bankmyndighed (EBA) har været længe undervejs med standarder og guidelines for, hvordan dele af lovgivningen skal fortolkes. Derudover har mange forretninger og såkaldte betalingsgateways – der leverer tekniske løsninger til netbutikkerne – ikke nået at implementere de nye løsninger.

Udnyt den ekstra tid

Udnyt den ekstra tid fornuftigt!
De nye regler vil bliver håndhævet fra d. 14 marts. 2021, hvor Finanstilsynet vil føre tilsyn med overholdelsen af kravene.

Vi opfordrer derfor alle vores kunder til, allerede nu, at opdatere til den nyeste version af Dynamicweb (DW9). Den lange overgangsperiode giver rig mulighed for både at opdatere og teste de tekniske løsninger.

Anvendes der ældre versioner af Dynamicweb, vil der formentlig skulle foretages ændringer i payment settings, for at opfylde kravene.

Da kravene kræver, at forbrugerne vil blive mødt af et ekstra step i købsprocessen, kan den ekstra tid også udnyttes til, at informere forbrugerne om denne 2-faktor-godkendelsen og dermed gøre brugerne trygge ved 'den nye' process.