Gør PIM implementeringen til en forretningssucces

Forbered dig på forandring

Implementeringen af et PIM-system er et forretningsprojekt, der er funderet i management

PIM er et redskab, der hjælper virksomheden med at håndtere alt fra små til enorme mængder af kompleks produktinformation. Produktinformationerne distribuerer PIM effektivt til relevante kanaler, som web, print og markedspladser.

PIM er derfor et redskab, der både bruges til at skabe overblik over produktinformation og til at styre informationernes flow. Da PIM-projektet omhandler forretningskritiske data, ressourcer og interne flow, bør ejerskabet over PIM-projektet helt fra begyndelsen forankres i management. 

Husk generelt:

  • Ting tager tid og værdifulde ting koster noget.
  • Se på PIM-systemet som en investering, ikke en udgift.
  • Gør projektet så simpelt som muligt. Gå ikke efter at bygge en rumraket, hvis en stabil godsvogn kan løse opgaven.
  • Gå frem i bidder. Start småt med små succeser og udvid systemet efterhånden. 

Intet system er bedre end de mennesker, som bruger det

Det er i implementeringen at fundamentet bliver lagt. For at opnå den forventede succes, med at gøre PIM til en central del af virksomhedens produkt datamangement-system, er det derfor afgørende, at man fra begyndelsen sammensætter et stærkt team.

Her skal der være rammer for en konstruktiv dialog, hvor kortlægning af forretningens ressourcer til oprettelse og berigelse af produktinformation, produkt datastruktur og -flow kan foregå.

Fundamentet lægges i en konstruktiv analyse

Det gode fundament lægges i analysefasen, hvor man kortlægger sine produktinformationer. Her er nogle bud på, hvad der kan være fokus på:

  • Hvilke produktinformationer har vi - og hvad har vi brug for?
  • Hvem skaber og vedligeholder produktdata - er det hensigtsmæssigt?
  • Hvor og i hvilket system skabes og vedligeholdes produktdata - er det rationelt?
  • Hvor og af hvem bruges de forskellige produktinformationer?

Det stærke team

Hvordan sammensætter man det stærke team?

Tænk på, hvilken viden, der er brug for. For det, der er brug for, er viden om virksomhedens processer. Relevante medarbejdere kommer typisk fra marketing og product management. Der er lige meget brug for medarbejdere, der arbejder direkte med produktinformationer, som for medarbejdere, der har et overordnet perspektiv på forretningens processer.

Her er en opsummering af, hvad der skal huskes på, når man sammensætter sit team:

  • Involvér de medarbejdere, der har hands-on på processen
  • Involvér medarbejdere fra alle relevante afdelinger
  • Husk, det er primært et forretningsprojekt, ikke et IT-projekt
  • Respekter IT-afdelingens rammer