tilbage
scroll ned

Løft brugeroplevelsen med micro interactions af Morten Falslund d. 5 april 2018

Du interagerer jævnligt med ’micro interactions’ i løbet af din dag

Så sent som i går aftes, da du slog din alarm fra ’off’ til ’on’ på din iPhone (og hvis du likede et billede på Instagram). Disse små interaktioner kan betyde, at dine brugere ikke bare vil synes godt om dit website - men vil elske det.

 

Denne har du set før, men hvor?

Hvad er micro interactions?

Små detaljer kan hurtigt løfte en brugeroplevelse fra god, til en oplevelse som du husker. Derfor er begrebet ’micro interactions’ en spændende tendens. Men, hvad er Micro interactions egentligt?

En ’micro interaction’ er en enkeltstående opgavebaseret interaktion, der giver brugeren en form for feedback og anerkendelse på din handling.

 

Hvor bruges de?

  1. Ved klik på ’Gennemfør køb’ i en webshop, vises typisk en loader (også kaldet "spinner") som fortæller dig, at webshoppen behandler dit købt.
     
  2. Mobilmenuen ("Burgermenuen") ændrer sig fra 3 streger til et ’kryds’. Dette fortæller brugeren, at menuen kan lukkes igen.
     
  3. Du kender sikkert også, de hoppende ikoner i Facebook Messenger eller iMessage, som fortæller dig, at nogen er i gang med at skrive til dig.

MAIL CHIMP

 

Upload gennemført

En vigtig del af designet, der gavner brugervenligheden

På det gennemsnitlige website kan micro interactions være dén ekstra detalje der højner brugeroplevelsen. På webshops kan brugervenligheden tilmed forbedres ved brugen af micro interactions.

Som så mange adre, så er min tålmodighed minimal på nettet.
Det resulterer ofte i, at jeg er meget hurtigt til at genindlæse siden. Hvordan skal jeg vide, at deres server bare er lidt langsom og det ikke skyldes at min telefon er frosset fast? Her er det oplagt, at inkludere en micro interaction som fortæller mig, at serveren arbejder og at der ikke nødvendigvis er sket nogen fejl.

Det samme er gældende når jeg shopper på nettet. Det kan tage et par sekunder før ordren er gennemført, her vil det igen være oplagt, at få en feedback der fortæller når købet er gennemført. Så jeg ikke er i tvivl om, at købet nu er gennemført.

Et website der bruger micro interactions på en rigtig god måde, er email- og marketingplatformen MAIL CHIMP. Når du har sendt dit nyhedsbrev afsted, får du fx en 'high five', som du så tidligere i artiklen. En lækker detalje, der bidrager til en positiv oplevelse. 

Brug det med omtanke!

Jeg synes, at micro interactions med fordel kan inddrages mere i dag– både for B2B og B2C – men de skal have et formål. Derfor skal de bruges med omtanke og smagfuldt. De kan fx inddrages i en konverteringsoptimering af dit website, eller et review af UX.

Det er vigtigt, at micro interaktionerne fremstår som en naturlig del af designet og websitet. Som bruger skal du ikke bemærke dem (det har du formentlig heller ikke gjort før) men blot gå derfra med en god oplevelse.

Eksempel 3

 

Eksempel 4

En vigtig del af digitalt design

Micro interactions er blevet en spændende del af designprocessen,og jeg tror, at vi kommer til at se flere i fremtiden.