tilbage
scroll ned

Mobile First vs Responsive
webdesign d. 15 august 2018 af Morten Falslund

Har du undret dig over, hvad forskellen er på Mobile First og Responsive? Eller er du i tvivl om, hvilken du skal vælge?

Med lidt hurtig research på Google står det klart, at responsive webdesign er et must, men at mobile first er nødvendig for at ligge nr. 1. på Google. Forvirret? 

Så bliv hængende, for dette blogindlæg er dedikeret til at kaste lidt lys over de 2 begreber – deres ligheder og forskelle.

Responsive webdesign – et must?

Du har formentlig hørt om ’responsive webdesign’ – det har nemlig været en realitet siden smartphonens indtog på markedet tilbage i 2001 og har været standard indenfor webdesign siden 2012. Kort sagt er det altså svært, at forestille sig et nyt website som ikke er responsive.  

Et responsive website betyder kort fortalt, at elementerne på websitet er ’flydende’, så de tilpasser sig den skærmstørrelse som brugerne anvender. Det gør oplevelsen mere brugervenlig, da brugerne ikke skal zoom ind og ud for at læse teksterne og ramme knapperne.  

Grunden til, at et responsive webdesign er et must er, at 75 % surfer på nettet via mobilen. Hvis sitet ikke er responsive (og dermed svært at navigere på), gør Google det nemt at finde din konkurrent, ved at nedprioritere din Google ranking.  

Der kan være stor forskel på mobiltrafikken mellem en B2B og B2C webshop. Brugerne på en B2B webshop kunne fx være indkøbere i en virksomhed, som bestiller i deres arbejdstid. Derfor kan der være tilfælde, hvor trafikken fra en computer er langt højere, end den gennemsnitlige trakfik på andre webshops.

Mobile first - Hvad er forskellen?

Mobile first er en teknik. Responsive design er et skalerbart design der passer til mange forskellige enheder.

Mobile first kan nemlig beskrives, som en videreudvikling af tankegangene bag responsive webdesign.

Ved responsive webdesign er det typisk en computerskærmen, som er udgangspunktet for designet. Websitet designes altså i første omgang til, at den oplevelse brugerne har på computerskærmen, men i et design der skaleres ned til mindre skærme, uden at gå på kompromis med brugervenligheden.  

Et mobile first webdesign tager derimod udgangspunkt i en mobil – deraf navnet – og skaleres derefter op til tablet og computerskærme. Derfor omhandler dialogen i første omgang, hvad der er bedst på mobilen. Et mobile first design vil ofte også være mere tilrettet end responsive webdesigns.

Selve udarbejdelsen af designet vil dog fortsat være fra desktop og dernæst mobil. Jeg synes personligt, at kan være udfordrende at designe opad, fremfor nedad. Denne procees kan selvfølgelig være forskellig fra bureua til bureau. Hvis et Mobile First projektet kræver wireframes, så vil jeg dog starte med at lave wireframes til mobilvisningen.

Hvad skal man så vælge? Ja, det afhænger fuldstændig af din målgruppe og brugerne. Er dine brugere på farten og bruger mobilen meget, så vil mobile first være et oplagt valg.  

Mobile first vs. Responsive – så hvad er bedst?

Jeg synes ikke, at der findes et "korrekt" svar.

Start med at undersøge, hvad din målgruppe primært anvender. Indenfor userbility anvender man et begreb der hedder "80-20 reglen". Hvis 80 % af din målgruppe anvender smartphonen, ja så vil mobile first være en god ide. Bruger de omvendt computeren, vil et responsivt design være at foretrække. Jeg synes ikke, at det er så simpelt. Måske er din mobiltrafik stigende?

”Hvad hvis min trafik fordeler sig 50%-50%?” tænker du måske.  

Her er mit bedste råd at tage en snak med dit webbureau. Der er altså ikke noget entydigt svar på, hvad der er bedst. Det er en individuel vurdering fra projekt til projekt.