tilbage
scroll ned

E-vet Håndtering af flere forskellige sprog

arrow

Behovet

E-vet havde fra virksomhedens start en meget personlig relation til deres kunder og bestillingen af produkter foregik derfor primært telefonisk. Men i takt med at en yngre og mere digitale generation kom til, opstod behovet for en online selvbetjeningsportal.  Derudover opererer E-vet både på det danske og tyske marked, hvilket giver behov for et site der kan håndtere flere forskellige sprog.

E-vet havde derfor brug for at løfte deres forældede website til en ny og mere brugervenligt løsning, der på en overskuelig måde kan præsentere deres mange produktkategorier og samtidig flytte nogle af relationerne over på web via en selvbetjeningsportal.

Løsningen

Løsningen er et dansk mastersite med en tysk og engelsk sprogunderside. Dette gør det muligt at differentiere i indhold, produkter, tilbud, reklamespots osv., på de forskellige sprogsider.

Der er derfor også indbygget sprogspecifikke filtreringsmuligheder, der betyder at du på det danske site kan filtrere på farven ’gul’ og på den engelske ’yellow.’  Ved sites med flere sprogsider, er produktegenskaberne ofte meget sparsommelige grundet de forskellige sprog, hvilket gør filtreringen bliver meget statisk. Men med et varekatalog med over 1.000 produkter, på alt fra 10 øre til 100.000 kr. er en bred vifte af filtreringsmuligheder nødvendigt. Kunderne skal hurtig og på en overskuelig måde kunne søge de rigtige produkter frem, uanset sprog. 

Med mange forskellige kundegrupper – danske, tyske, engelske, erhvervs og private kunder - var der desuden behov for at kunne differentiere i produktsortimentet, således at den tyske kunde fx ikke bliver præsenteret for produkter der kun findes på det danske marked og derfor ikke sælges til det tyske. Sitet er derfor opbygget af sortimenter, der gør det muligt at fjerne eller eksponere specifikke produkter fra bestemte kundegrupper. 

Rabatterne opsættes i Dynamicweb, der har et nemt og brugervenlig interface, der som tidligere nævnt, gør det muligt at opsætte rabatter for specifikke kunde og produktgrupper. Derudover er der også opsat en række content værktøjer, der kan bruges til markedsføringsspots mv. 

E-vet udbyder en lang række kurser til deres kunder. Derfor er et nyt kursusmodul blevet udviklet i forbindelse med løsningen. Kursussystemet er integreret med økonomisystemet Axapta, så kunderne ved at indtaste deres kundenummer kan finde deres virksomhedsoplysninger. Det betyder, at selvom du ikke har et login til sitet, som det kræver for at kunne bestille produkterne, stadig kan tilmelde dig kurserne. Det betyder bl.a. at medarbejderen der står for indkøb, ikke nødvendigvis skal stå for at tilmelde de øvrige medarbejdere til kurserne. Dette kan de selv klare. 

Løsningen indeholder også et customer center, hvor kunderne kan se de nuværende og tidligere ordre samt hente fakturaer. Her kan kunden også følge den bestilte ordren via track and trace.

Løsningen er også integreret med Dynamicwebs e-mailklient. 

Vil du høre mere om løsningen? Jeg kan fortælle dig om mulighederne

Mikkel Ulstrup
Projektansvarlig

Design

Ud over behovet for et nyt website, havde E-vet også behov for en ny identitet.

Den nye identitet blev udarbejdet i samarbejde med et kommunikationsbureau, der opsatte en række farveskemaer og krav til billede stil. Det var denne nye identitet løsningen tog afsæt i og disse design specifikationer gjorde designprocessen af websitet ligetil.

Teknikken bagved

Løsningen er bygget på Dynamicweb 9 med integration til AX2008, via vores samarbejdspartner Optiwebs modul.

Optiweb er en anerkendt AX partner, der leverer forskellige moduler til Axapta, heriblandt ’optiweb’, som er en front hvor du kan udstille dine produkter i et webinterface. Modulet gør det muligt både at lave batch- og liveintegration. 

Batchintegration betyder at der hver nat udveksles data mellem Axapta og selve sitet. Liveintegration sikrer at når et produkt vises, er den med sikkerhed på lageret og hvis man fx tilføjer 4 forskellige produkter til sin varekurve, opdateres fragtoplysningerne, så de stemmer overens med de 4 produkters fragtregler. 

Al produktinformation hentes derfor fra økonomisystemet Axapta.

 

Nyt projekt?
Skriv og lad os komme i gang!

Om E-vet

E-vet er en danskejet leverandør af produkter til veterinærbranchen på det danske og tyske marked. Virksomheden er et datterselskab af Jørgen Kruuse, der også sælger produkter til veterinærbranchen. Tilsammen har de 2 virksomheder en markedsandel på 75 %. 

Virksomheden sælger og udvikler produkter til brug på dyreklinikker og hospitaler landet over. De har over 20 års erfaring inden for feltet og har fokus på at tilbyder kvalitetsbevidste produkter til rimelige priser.  
Derudover videreuddanner E-vet også ansatte inden for branchen og sætter en ære i at formidle ny og aktuel viden inden for veterinære branchen.  

E-vet er beliggende i Haderslev, hvor de også udstiller deres mange produkter i deres flotte lokaler.