Senior Backend Developer til Udvikling af Fremtidens E-handelsløsninger

Ansættelse hurtigst muligt

Vi søger udadvendte Senior Backend Developers

Brænder du for backend udvikling og er du fortrolig med integrationer, C# og SQL? Vil du være med til at opbygge vores nye udviklerafdeling i Aalborg? Så har Smartpage en unik mulighed til dig.

Som senior backend developer hos os, kommer du til at spille en central rolle i at udvikle kundernes løsninger. Vores kunder er danske virksomheder, f.eks. Holmris B8, Phillipson Wine, Dansk Standard m.fl. Fælles for vores kunder er at de er ambitiøse omkring online afsætning; det er dit job at støtte deres digitale rejse.

Ansøg nu

Om stillingen

Din primære arbejdsopgave vil være at udvikle e-handelsløsninger i Dynamicweb. Her vil du kode C# og SQL. Derudover skal du integrere kundernes data og forretningssystemer, herunder PIM, ERP (NAV, BC, AX), mfl.

Du vil blive en del af et team, der består af Backend og Frontend Udviklere, Designer, UX’er og Digitale Forretningskonsulenter, og du vil derfor få en masse kollegaer at sparre med. Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed i vækst, hvor vi vægter et godt og sundt arbejdsmiljø højt.

Om Smartpage

Smartpage er et dedikeret digitalt udviklerhus indenfor integration og udvikling af komplekse e-handelsløsninger. Vi kombinerer god forretningsforståelse og brugerindsigt med teknisk udvikling og integration af kunders eksisterende it-platforme. Vi er ca. 25 medarbejdere, der kombinerer høj faglighed indenfor udvikling, projektledelse, design og UX.

Vi tilbyder en hverdag med spændende og varierede opgaver, hvor der er frihed under ansvar og fleksible arbejdstider. Vi vægter en uformel arbejdskultur og hos os er der højt til loftet. Vi har massageordning til de ømme skuldre, frokostordning, fredags-morgenmad og en masse sjove personalearrangementer.

Dine arbejdsopgaver:

  • Du har selvstændig dialog med kunder og samarbejdspartnere omkring afklaring af de tekniske løsninger
  • Du udvikler kundetilpassede CMS-løsninger i Dynamicweb
  • Du videreudvikler og vedligeholder eksisterende løsninger
  • Du integrerer kunders data og forretningssystemer (PIM, ERP mfl.)

Vi tilbyder: 

  • En hverdag med spændende og varierede opgaver
  • Frihed under ansvar og fleksible arbejdstider
  • En uformel arbejdskultur med højt til loftet
  • Løn efter kvalifikationer og en attraktiv bonusordning
  • Frokostordning, fredags-morgenmad og massageordning
  • En god pension og sundhedsforsikring
  • Personalearrangementer og et hold af dejlige kollegaer

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte: Anders Ebdrup (tlf.: (+45) 24 94 88 47 | mail: ae@smartpage.dk)

Om dig:

  • Du er ikke bange for at stille spørgsmål og give din mening til kende
  • Du holder dig opdateret på nyeste teknologi – og er passioneret omkring det
  • Du arbejder godt både selvstændigt og i teams
  • Du er god til at planlægge og have mange bolde i luften
  • Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk

Kvalifikationer:

  • Du har flere års erfaring indenfor backend udvikling
  • Praktisk erfaring med C#, .NET og SQL
  • Erfaring med opsætning af webløsninger via CMS-systemer
  • Er fortrolig med Scrum-processor og er vant til at arbejde agilt

Det er et stort plus, hvis du har kendskab til Dynamicweb og Microsoft Dynamics, men dette er ikke et krav.

Om Smartpage 

Smartpage er et førende hus inden for rådgivning, integration og udvikling af komplicerede e-handles-løsninger. Vi tæller i dag +20 dedikerede medarbejdere, der kombinerer høj faglighed indenfor udvikling, projektledelse, design og UX. Og med et stigende antal nye spændende kunder og projekter, søger vi flere specialister til holdet. 

Når vi arbejder, går vi metodisk og strukturerer tilværks og vi er bevidste om at yde den bedste rådgivning til vores kunder, hvis løsninger ofte er forretningskritiske og kompliceret. Derofr er test, varsomhed og højest mulig oppetid, noget vi er meget opmærksomme på. 

Som en del af SMARTPAGE skal man glæde sig til at komme på arbejde, og derfor gør vi meget ud af, at vi på kontoret har et sundt, uformelt og sjovt arbejdsmiljø.

Smartpage A/S fælles medarbejdebillede 2019

Send din ansøgning i dag

Vi holder løbende samtaler

Ansøgning og CV sendes til cathrine.tavs@smartpage.dk. og udsendelse af test og samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Skriv gerne i emnefeltet i hvilken by du søger jobbet (Valby eller Aalborg)

Kontakt: Cathrine Tavs | cathrine.tavs@smartpage.dk
Ansøgnings frist: Ongoing 
Tiltrædelse: Hurtigst muligt