Dansk Ride Forbund

Webløsning med integration til Microsoft Dynamics AX
arrow
Dansk Rideforbund

Behovet

Performanceoptimeret, fremtidssiker og ikke mindst en fleksibel webløsning med integration til Microsoft Dynamics AX, var ønsket Dansk Ride Forbund fik opfyldt til gavn for ridesporten i Danmark. For at kunne opnå en højere grad af tilfredshed blandt medlemmerne i flowet ved tilmelding til stævner, var en forbedret filtrering og søgning essentiel. 

Forøget konvertering i transaktioner og omsætning var ligeledes et succeskritere for investeringen i en ny platform. Webshoppen baseres nu på standardsoftware for at minimere udviklingsomkostninger, mens samtidig at gøre gavn af et udbredt system med indbygget brugerhåndtering, multisites, online marketing, statistikker og A/B splittest. 


Projekt ansvarlig: Mikkel Ulstrup
Telefon: 50 90 14 96
Mail: mu@smartpage.dk

Løsningen

Brugernes fingeraftryk for øget hastighed og brugervenlighed

Under udvikling af DRF Go! var der et centralt fokus på brugervenlighed, hvorfor en behovsanalyse samt interaktive wireframes blev oprettet, for at et repræsentativt brugerpanel efterføgende udførte opgaver. Denne proces sikrede et solidt fundament for at skabe en optimeret, stabil, hurtig og fremtidssikker løsning til gavn for ridesporten. Løsningen omfatter bl.a.:

  • Stævnekalender
  • Stævnetilmelding
  • Fremsøgning af Hest og Rytter
  • Min profil

Øget aktivitet og forbedret hastighed på DRF Go!

Ridesportens online platform DRF Go! fyldte 1 år den 2. april 2014. Siden da har mange muligheder, forbedringer og stor aktivitet budt sig. DRF Go! blev lanceret d. 2. april 2013, og har fra dag ét været en kæmpe succes. Kundetilfredsheden er steget mærkbart, og antallet af transaktioner er steget med gennemsnitligt 27,5% på det år, hvor DRF Go! har været i luften.

Nu iværksættes en opgradering af løsningen, hvor Dansk Ride Forbund vil gøre gavn af:

  • Udvidet eksponering
  • Selvbetjeningsområde
  • Forudbestilling af licenser for ryttere
  • Løbende udvidelse af løsningen med flere discipliner 

Med disse tiltag vil Dansk Ride Forbund kunne sikre større engagement fra hovedsponsorer, mindske det administrerende arbejde, sikre kontinuerligt salg af licenser, mens samtidig at tilgodese de ryttere, som deltager i mindre populære discipliner. 

Fakta

  • Integration til Microsoft Dynamics AX
  • Filterbaserede visninger med facetter 
  • Optimeret søgning
  • Gennemsnitsresponstiden oplevede en forbedring på næsten 700%
  • Stigning i transaktioner på 27,5% indenfor første år af lancering 
  • DRF Go! har omsat for godt 31 mio. kr. det første år
  • Det samlede antal transaktioner ligger på over 60.000
  • DRF Go! blev indstillet til E-handelsprisen 2014
  • I 2014 kom alle distancestævner på DRF Go! for første gang
  • Rytterlicensbetaling blev i december 2013 muligt via DRF Go!
  • Fordelsklubben CLUB Go! for medlemmer blev lanceret i februar

Integration

Ved at integrere webløsningen med Dynamics AX har Dansk Ride Forbund kunne spare den manuelle vedligeholdelse væk. Tilmeldinger til stævner og køb af licenser vil lande i økonomisystemet, mens stamdata samtidig vil kunne opdateres ét sted. Ligeledes er store datamængder indekseret ved hjælp af Lucene, der giver mulighed for hurtig filtrering og søgning i blandt andet stævner og resultater.

En fremtidssikret løsning

Webløsningen er udviklet på Dynamicweb All-in-One Online Business Platform og integreret til Microsoft Dynamics AX, så den kan opgraderes løbende, samtidig med at give adgang til nye features og sikkerhedsopdateringer. Der er arbejdet intensivt med optimering og performance på løsningen, samt strukturering af visuel information.

E-mail marketing er en central del af kommunikationen i CLUB Go! til medlemmerne.

Samling af digitale touch points i samme platform er ligeledes det webløsningen giver mulighed for. 

Om Dansk Ride Forbund

Dansk Ride Forbund blev stiftet tilbage i 1917, for at sikre ensartede regler til ridekonkurrencer. Senere blev Dansk Ride Forbund optaget i Dansk Idræts-Forbund, DIF. I dag er Dansk Ride Forbund en moderne samt professionel fritids- og idrætsorganisation i særklasse. Dansk Ride Forbunds fokus omhandler at udfordre samt udvikle traditioner og færdigheder, når det kommer til samspil mellem hest og menneske. Dansk Ride Forbund lægger vægt på værdierne passion mellem heste, mennesker og natur, mens samtidig at have sikkerhed og dygtiggørelse i højsæde.