tilbage
scroll ned

Uno-X Unik selvbetjeningsportal med login via NemID

arrow

Behovet

I forbindelsen med lanceringen af Uno-X nye stationskoncept, var der behov for et website, der matchede den nye identitet. Ikke kun visuelt, men også i brugeroplevelsen, der ligesom på stationerne skal være hurtig, enkelt og tryg. 

Der var derfor behov for en ny selvbetjeningsportal, der sikrer, at kunderne, ligegyldig hvor og hvornår de ønsker det, kan tilgå informationer om deres forbrug, spærre deres Uno-X kort, downloade fakturaer osv. Et behov der er opstået i takt med, at brugerne i stigende grad ønsker denne selvbetjening som en del af den gode kundeservice. 

I forbindelse med selvbetjeningsportalen havde Uno-X desuden brug for et loginsystem, der kunne verificere deres brugere, hvorfor NemID blev valgt. 

Vil du høre mere om løsningen? Jeg kan fortælle dig om mulighederne

Anders Ebdrup
CEO / Solution Architect

Løsningen

Løsningen er bygget på Dynamicweb med dansk som mastersite og engelsk som sprogunderside.

I løsningen er der gjort meget ud af design og UX, hvilket tydelig ses under brugerprofilen, hvor brugeren visuelt bliver præsenteret for bl.a. forbruget af benzin for den nuværende og forrige måned samt en samlet oversigt over det igangværende år. Brugeren kan også se sine forskellige kort, bestille nye kort, se fakturaer online eller downloade dem som Excel-ark og meget mere. Det hele i et overskueligt og enkelt design. 

Dynamicweb løsningen indeholder, ud over B2C løsningen og det interne website, også deres nye brand Bonus, der har sit eget visuelle udtryk. 

Løsningen er integreret til deres ERP system, kort system og NemID. 
Dette gør det nemt for kundeservicemedarbejderne hurtigt at hjælpe kunderne ved f.eks. reklamations indberetninger og lign., der indmeldes via websitet. 

 

Login via NemID

Uno-X havde behov for et loginsystem der kunne verificere brugeren og sikre at der ikke blev oprettet falske brugerprofiler. 

Her var login via NemID et oplagt valg. 

Login via NemID gør det desuden svært at hacke systemet og gør det samtidig muligt for Uno-X at tjekke om brugeren er kreditværdig, inden der udstedes et Uno-X kort. 

Derudover har NemID også den fordel, at brugeren slipper for at oprette og huske endnu et brugernavn og login.

Designet

Den visuelle identitet har været i højsædet under udarbejdelsen af løsningen. Dette var et krav i forbindelse med redesignet af brandet Uno-X. 

Den visuelle identitet på websitet stemmer nu overens med de nye stationernes mere skarpe og cleane udtryk. Det giver brugeren en mere fuldendt brugeroplevelse.

Nyt projekt?
Skriv og lad os komme i gang!

Om Uno-X

Uno-X er en kæde af ubemandede tankstationer i Norge, Sverige og Danmark. Virksomheden var oprindelig en dansk kæde, men blev solgt i det norske Hydro Texaco A/S i 1990. Kæden har alene i Danmark over 200 stationer. Selvom kæden er kendt som en lavpristankstation, har de altid kunden i centrum og bestræber sig på, at gøre det at tanke, så enkelt som muligt. En filosofi deres tankstationer så vel som deres digitale løsninger følger.